Jeg har selv levet med en grundlæggende følelse af at være forkert, udenfor og alene. 

Allerede tidligt i mit liv udviklede jeg strategier, som dengang var nødvendige og hjælpsomme for at kunne være i verden. 

De beskyttede mig og gjorde, at jeg bedre kunne klare det, der var svært. 

Jeg mødte i min barndom relationer, hvor kritik, manglende anerkendelse eller fravær af forståelse gjorde, at bestemte sider af mig langsomt blev lukket ned – ikke fordi de var forkerte, men fordi de i den pågældende relation ikke blev mødt positivt eller fik lov at eksistere. 

I dag kan jeg se, at de strategier, jeg udviklede dengang, også har haft en pris, og at de i mit voksenliv til tider har begrænset mig i at leve frit og autentisk. 

Mit nervesystem har i mange år været på konstant overarbejde, som om der hele tiden var fare på færde, og angst har været en trofast – men krævende – følgesvend gennem det meste af mit liv. 

Netop disse erfaringer har givet mig en dyb forståelse for, hvor sårbart det er at miste forbindelsen til dele af sig selv – og hvor modigt det er, som voksen, nænsomt at begynde at tage sig selv hjem igen med omsorg i stedet for kritik. 

Jeg er født i 1977 og er opvokset i Herning.

Jeg er uddannet socialrådgiver fra Den Sociale Højskole i Århus i 2003 og har arbejdet på børne- og familieområdet i 13 år. 

I mit arbejde har jeg haft et stærkt menneskeligt og fagligt engagement og en dyb respekt for relationers betydning – særligt i mødet med børn og familier i sårbare livssituationer.

Efter mange år i faget måtte jeg erkende, at de strukturelle vilkår, manglende ressourcer og et arbejdsmiljø, hvor mine grundlæggende menneskelige værdier gentagne gange blev tilsidesat, gjorde mig syg. 

Jeg blev sygemeldt med stress og angst af flere omgange og over længere perioder og blev i den forbindelse opsagt fra mit arbejde. 

Angst fyldte så meget, at jeg efterfølgende kom i ressourceforløb, og i 2021 blev jeg tilkendt fleksjob på 10 timer om ugen.

I dag arbejder jeg ved siden af min praksis som administrativ medarbejder hos en frisør 10 timer ugentligt. 

Det reducerede arbejdsliv har i mange år været nødvendigt og gavnligt for mig, fordi jeg har haft brug for at give plads til mit overaktive nervesystem og genopbygge en indre tryghed.

Jeg kender derfor til at befinde mig i sindets mørkeste afkroge, og jeg har på egen krop mærket, hvordan det er, når fundamentet under én forsvinder, og når det, man troede, man var, viser sig i høj grad at være strategier skabt af frygt for at blive afvist og udelukket af fællesskabet. 

Et fællesskab, som vi mennesker er dybt afhængige af – ikke blot følelsesmæssigt, men for vores overlevelse.

I efteråret 2025 har jeg taget selvværdsmetoruddannelsen ved Astrid Mellin i Århus.

Under uddannelsen har jeg fået mange vigtige indsigter og har taget nogle af de største skridt i min egen udvikling.

Den 18. december 2025 blev jeg certificeret selvværdsmentor.

...